Jeg glemte mine piger

Jeg har nu været tilbage på mit arbejde i lidt mere end en uge. Det har været nogle dage med meget blandede følelser, meget uforudsigelig – det ene øjeblik glad og det næste ked af det.

Jeg var glad for at komme tilbage til mine kollegaer, glad for at komme tilbage til hverdagen igen og at logistikken der hjemme rent faktisk fungerede, glad for at mine piger havde det godt i børnehaven og hos dagplejeren. Jeg var glad for at have et arbejde at komme tilbage til, glad for at mine kollegaer tog godt imod mig, glad for at få lidt tid for mig selv og glad for at få min hjerne aktiveret på andre områder end kun hvad der har med babyer at gøre.

Men på den anden side var jeg ked af at min barsel var slut, min hyggelige og helt særlige enetid med Freja var slut. Jeg var ked af, at jeg ikke længere kunne have min frihed og tilpasse dagen efter Freja og mig, ked af at jeg ikke længere kunne være fleksibel i forhold til Victoria, ked af at en anden nu skulle have Freja i 7-8 timer om dagen, 7-8 timer hvor jeg kunne risikere at gå glip af rigtig meget i Frejas udvikling. Jeg var ked af, at mit overskud og min energi nu ikke længere skulle bruges mest på pigerne. Jeg var ked af, at Freja nu ikke længere var en baby. Jeg var bare rigtig ked af, at en rigtig hyggelig tid der bare kørte som det skulle, nu skulle stoppe. At hele ugen så lige blev toppet med en konstant hovedpine, det gjorde det bestemt ikke nemmere. Da jeg nåede weekenden var jeg virkelig udmattet og træt.

I dag på arbejdet sad jeg dybt begravet i en opgave ved computeren, og pludselig slog det mig, jeg havde glemt mine piger. Ikke på den dramatiske jeg har glemt dem i Bilka agtige måde – men de var ikke i mine tanker, jeg havde glemt dem, jeg var ikke bekymret og jeg var ikke ked af det 😃 Det må da være et godt tegn. Det må jo betyde, at jeg er kommet godt tilbage på arbejdsmarkedet.

Det har været hårdt at starte op igen, både pga. det fysiske ved at sidde på kontor og arbejde ved en skærm, som jeg ikke har gjort det sidste år, og på grund af de mange informationer og nye retningslinjer jeg skal huske. Men også pga. det psykiske med alle de følelser der farer rundt og gør mig vildt forvirret. Men jeg kan nu se lys forude, der er mere ro i kroppen og tankerne, jeg er glad når jeg er på arbejdet og det er okay at glemme mine piger bare engang imellem 😊

Nu skal jeg bare lige finde ud af, hvordan jeg gør døgnet lidt længere med flere timer, og jeg skal finde nummeret på den magiske fe der kommer og ordner alt vores oprydning, rengøring, indkøb og vasketøj. Hun må da findes, for hvordan dælan klarer alle andre det ellers 🙈

Jeg har stor respekt for dem der er hurtigt tilbage på arbejdet efter barsel, stor respekt til de enlige mødre, stor respekt til dem der kører karriere ved siden af familien, og ja…. stor respekt til alle mødre 😊