Vi brokker os over vejret…

Jeg er SÅ ked af, at Victoria og Freja skal vokse op i en tid og en verden der er så uhyggelig og er fyldt med angst og sorg. Hvor er det frygteligt at terrorister igen har slået til! Det er ikke længere noget vi bliver overrasket over, som vi gjorde d 11/9, det er blevet en del af livet nu…

Når man googler terror så kommer den her tekst frem: Terror er angreb, vold eller trusler, som for det meste er rettet mod civile. Det kan være af politiske, religiøse eller racemæssige årsager. En terrorist er en forbryder som udøver terrorisme. Selve ordet “Terror” betyder at sprede rædsel og skræk.

Rædsel og skræk beskriver det ret godt. Da vi gik i seng i går sagde jeg til min kæreste, at jeg syntes verden efterhånden er ved at være et uhyggeligt sted. Jeg får helt ondt i maven over det. Jeg tør knap nok at tage i Legoland her i sommerferien!

Jeg har undgået alle billeder og videoer på facebook i dag, som har med episoden i Nice at gøre. Et enkelt billede kunne jeg ikke overse, og det er allerede printet dybt i min hukommelse – et lig der ligger dækket til og ved siden af ligger der en dukke… Nogen vil måske mene at det er naivt og at bare vende det døve øre til. Men jeg kan ikke rumme det. Billederne og lydene fra d 11/9 er stadig printet dybt ind i min hukommelse. Hvorfor deler man de frygtelige billeder og videoer på facebook, hjælper man så ikke bare med at sprede skræk og rædsel?

Nice, de døde, de sårede, de pårørende, Frankrig, hele verden, mine venner, min familie, min kæreste og mine to små piger er i mine tanker i dag. Hvordan skal man kunne rumme denne angst og bekymring? Er det noget vi bare skal lære at leve med?

Min kæreste og vores piger får ekstra mange kram og kys i dag. I morgen fortsætter vores sommerferie, og forhåbentligt kun med de små hverdagsbekymringer om hvordan vi får Freja til at sove, om Victoria får nok mad, om Frejas Sophie Giraf skal smides ud pga en artikel, om vi får lavet nok af spændende ting for pigerne i ferien, om vejret mon bliver bedre osv., bekymringer der pludselig virker helt ligegyldige.