Er det SÅ svært?

Nu er min kæreste og jeg jo helt nye i børnehave-eventyret. Victoria startede i en skovbørnehave d. 1 maj i år. Vi er vilde med det og det er så godt for hende. Hun bliver udfordret, hun udvikler sig, hun oplever noget, hun er et trygt og sikkert sted, hun lærer om dyr og natur, samtidig med at der bliver leget med perler, leget med dukker, tegnet osv. Vi er så glade for den børnehave, at det vil fylde et helt blogindlæg for sig selv som kommer senere 😊

Når nu man går i børnehave, så hører det jo også til, at der skal tages portræt og gruppebilleder i børnehaven. Mor her glædede sig helt til at Victoria skulle opleve det. Uhhhh det første børnehavebillede 😃Jeg kan da huske da jeg var barn, at man var lidt små spændt over det, man glædede sig lidt og det gav lidt en følelse af sammenhold og en her hører jeg til fornemmelse.

Jeg sørgede for at tøjet på dagen selvfølgelig var pænt og i friske farver. Her hjemmefra snakkede vi meget om, at i dag skulle de have taget et gruppebillede af dem alle, hvor sjovt det ville være, og at vi ville sætte gruppebilledet i en ramme her hjemme.

Vi valgte portrætbilledet fra, fordi vi i forvejen har telefoner og kamera fyldt op med billeder. Men gruppebilledet ville vi gerne have, så vi kan snakke om hvad de forskellige hedder, hvem pædagogerne er osv.

Jeg har netop tømt postkassen, og der lå en kuvert fra fotografen som jeg faktisk havde glædet mig til at modtage. Der er nok tre hold forældre der bliver glade, fordi deres guldklump smiler og ser glad ud. Men hold nu op hvor blev jeg skuffet! Tre ud af femten børn smiler, resten ser skræmte eller sure ud. Victoria ligner en der er klar til at gemme sig i det mindste hul hun kan finde. Drengen ved siden af hende, er ved at hive noget ud af hans tænder. En ser ud som om han skal til at græde, en anden ligner en der er klar til at banke dem alle sammen, en ser ud som om han lige har set et spøgelse, og andre ser virkelig triste ud. Der er garanteret ikke blevet taget mere end et billede, og så skulle fotografen videre til de næste. Ej men hvor svært er det at gøre det til en sjov oplevelse at få taget et gruppebillede. Hæng da en sjov bamse oven over kameraet, syng en sang, bed børnene om at sige appelsiiiin, tá en klovnenæse på så de griner, tá noget sjovt tøj på, to forskellige sko, bare et eller andet så den glade børnegnist i øjnene stråler på billedet. Ja der vil altid være nogen der er generte, sur eller ked af det, men da ikke 12 børn ud af femten. Det er en skøn børnehave med glade og livlige børn, og det er bare slet ikke det billedet signalerer. Jeg kan selvfølgelig ikke ligge billedet herind, men jeg ville ønske at I kunne se det.

Billedet – det ene billede! koster 110kr. Jeg har slet ikke lyst til at hænge de triste børn i en ramme og op på væggen. Jeg har slet ikke lyst til at betale for billedet. Er man en dårlig mor hvis man sender det retur?

Det gør jeg selvfølgelig ikke! Victoria bliver jo vildt glad for billedet, og vil helt sikkert fortælle historier, og pege på hvert barn og fortælle hvad de hedder – eller hvad hun tror de hedder, for det har hun ikke helt styr på endnu 😊

Men er det standarden på børnehave-gruppebilleder fra nu og de næste mange år? De gruppebilleder som jeg har i min barnets-bog, som min mor var så sød at lave, dem kan jeg da huske at jeg kiggede meget på som barn. Og jeg har lige haft bogen fremme, vi smiler eller griner stort set alle sammen på alle billederne.

Har den type fotografer for travlt, for lidt tålmodighed, er børnene blevet for skeptiske for fremmede, har vi taget for mange billeder af dem så de nu går i protest, havde de tolv børn bare en dårlig dag, eller er jeg for krævende… Hvad er jeres erfaringer? Bidrag gerne med kommentarer i feltet lige nedenunder 😊

Nu vil jeg glæde mig til Victoria kommer hjem, og vise hende billedet 😊

Ønsker du at modtage en notifikation på facebook når der er nyt på bloggen – så hop over på facebook og bliv medlem af gruppen – “PigernesMor Blog”