I morgen…

I morgen – d. 8 august er pludselig blevet til i morgen… Jeg har hele tiden vidst at denne dag ville komme. Jeg troede jeg ville være bedre til det denne her gang, men alligevel presser tårerne sig på. I morgen begynder Freja i dagpleje, i morgen springer vores hyggelige lille bobel og Freja tar sit første skridt til at klare sig uden mig, det første skridt væk fra mine trygge arme og ud i den store institutionsverden. Shit jeg syntes det er hårdt. Fra i morgen skal jeg undvære hende i flere timer, fem dage i ugen! Hvordan skal jeg kunne gøre det, når jeg savner hende når hun bare er ude og sove middagslur 😔 Åh jeg har svært ved at løsrive mig fra hende. Jeg ved ikke om det er fordi Freja havde en lidt hård start på livet efter fødslen, om det er fordi jeg ser hende som en helt lille baby i forhold til Victoria, om det er fordi hun måske er vores sidste barn, eller hvad det er, men det er hårdt.

Jeg kunne sagtens spille hård og sige at det ikke rørte mig, at jeg glædede mig til alenetid inden jeg starter på arbejde og være en stærk supermor der har prøvet det før. Men hvorfor skjule hvordan jeg i virkeligheden har det, jeg kan da umuligt være den eneste.  Jeg er slet ikke klar til det, bliver man nogensinde det?

Men jeg ved at Freja er klar til det. Hun er nysgerrig, kravler rundt og rejser sig op af alt. Hun er glad, smilende og imødekommende for stort set alle. Og så ved jeg godt, at hun er ved at kede sig lidt i mit selvskab 😊 Hun skal ud og opleve, stimuleres, udvikles og aktiveres, på en anden måde end jeg kan gøre for hende. Måske det også er derfor det er lidt hårdt, hun skal opleve noget uden mig og en anden skal give hende det jeg ikke kan.

Jeg er ikke bekymret for at hun skal starte i dagpleje. Vi er så heldige at hun har fået en plads ved Victorias dagplejer. Nemmere og mere trygt bliver det jo ikke. Hun er så sød, dygtig og omsorgsfuld. Men alligevel, hvad nu hvis hun savner mig, hvad nu hvis hun bliver så ked af det at hun ikke kan trøstes, hvad hvis hun begynder at lede efter mig, hvad nu hvis hun kommer til skade, bliver tromlet af de andre børn eller bare har det rigtig skidt uden mig. Det er kun mig der ved hvordan hun gerne vil nusses under fødderne, det er kun mig der kender hendes små lyde og tegn, det er kun mig der kan få hende til at falde til ro ved at synge for hende og kysse hendes bløde kinder OG på munden.

Men sådan er det jo nok bare at være mor – evige bekymringer. Man bærer barnet i 9 måneder og mærker noget helt ubeskriveligt og noget helt særligt, man føder barnet og bliver fyldt op af ubeskrivelig kærlighed, man giver ALT af sig selv og barnet fylder nærmest alt. Din tid, din mad, din søvn, dit humør, dit overskud, selv dine toiletbesøg er påvirket af det lille barn. Alt har drejet sig om omsorg for barnet. Og pludselig er det slut. Pludselig skal man ikke længere konstant være sammen med den lille guldklump, altid have pusletasken og nussekaninen med sig, nu handler det også om en selv, nu skal man pludselig til at give omsorg og tid til sig selv… Bare jeg nu ikke har glemt hvordan man gør.

Denne her barsel med Freja er gået sindssygt stærkt! Det er virkelig rigtigt hvad folk siger, anden gang går det hele bare meget hurtigere. Der er så mange ting jeg gerne ville have nået i min barsel. På de næste tre uger skal jeg nå at lave hele to Barnets Bog, jep jeg nåede heller ikke Victorias. Jeg skal nå at spise sundt, tabe mig lidt mere, motionere, på cafehygge og gåture med veninder, lave fotobøger til pigerne, blogge, rydde op i mit tøjskab, se alle afsnit af The Kardashians, rydde op i billederne på min IPhone, sortere pigernes legetøj, jeg skal indhente manglende søvn, opdateres på arbejdsmails osv. Samtidig med at jeg skal give lidt slip på Freja, tude lidt over det og hente Victoria tidligt i børnehaven og også være der for hende. Puha jeg bliver jo helt stresset bare ved tanken. Måske skal jeg lave en tre-ugers plan og en afkrydsningsliste 🙈

Jeg ved ikke hvordan det kommer til at gå, og slet ikke når jeg selv starter op på arbejde om tre uger. Men en ting er sikkert, det hele går løs i morgen, og det første skridt bliver at træde ind hos Frejas dagplejer.

Ønsker du at modtage en notifikation på facebook når der er nyt på bloggen – så hop over på facebook og Synes godt om siden "PigernesMor". Tak fordi du læser med!