Fantasivenner

Det er sgu lidt noget underligt noget, at have fantasivenner. Kan det mon være normalt? Er det godt eller skidt? Er hun ensom? Åhh som forældre medfølger der rigtig mange bekymringer.

Victoria har fantasivenner, lige nu tror jeg det er tre hun har. Maya, Melina og Anna. De to første er opkaldt efter hendes søde kusiner og Anna… hmm kan det mon være fra Frost? Hun begyndte med fantasivenner for nok ca et halvt år siden. De første par gange var det vildt underligt. Hun levede sig fuldstændig ind i det, som om der virkelig var nogen ved siden af hende. Vi grinte af det og syntes det var lidt sødt. Efterhånden så har vi åbnet hoveddøren rigtig mange gange fordi de kommer på besøg, der er blevet dækket op til dem, de har fået flyverdragt på, vi har holdt i hånd med dem, og de har været med i bilen utallige gange. Heldigvis ikke alle tre på samme tid 🙈 Det er blevet en del af hverdagen nu. Når hun nævner dem nu, så snakker vi bare med på legen. Vi kan godt syntes det er lidt hårdt at være alene med begge piger hjemme en hel dag, men det er ingenting iforhold til når de tre venner også kommer på besøg. Hold da op et arbejde når der skal spises 🙈 Men det er da lidt skørt og man kan tænke gad vide om hun er ensom, er hun okay?

Jeg har læst lidt om det rundt omkring på nettet. Tusind tak til Google, og jeg er faktisk kommet frem til det her:

Fantasivenner er et sundt fænomen, som typisk opstår i den sene vuggestue/dagplejealder eller tidlig børnehavealder. En børnepsykolog ved navn Margrethe Brun Hansen beskriver det som noget fantastisk unikt og smukt. Pyha, hun fejler ikke noget ☺️

Derudover forklarer hun også, at igennem legen med fantasivennerne erobrer barnet verden, og i legen gennemlever hun en række scenarier som hun forholder sig til og lærer af. Barnet bruger fantasivenner som sparringspartner til at opbygge hendes personlighed. Hvis barnet har mange fantasivenner, er det et udtryk for, at hun har udviklet en rigtig god fantasi, og er igang med at bruge fantasivennerne til at bearbejde konflikter, følelser og forme sin personlighed.

Men man skal ikke være bekymret hvis barnet ikke har en fantasiven. De børn bruger istedet legen, legetøjet og de andre børn til at forme deres personlighed og prøve roller af. Nogle børn bruger også bamser og dukker som deres venner.

Som forældre skal man, ifølge Margrethe Brun Hansen, anerkende venskabet uden at lade det tage overhånd. Sig ikke at du også kan se barnets ven, da du skal repræsentere virkeligheden. Men betvivl ikke at vennen findes, for så føler barnet sig forkert.

Anerkend at det er en fantasi, og at det er okay at barnet har den leg. Find gerne en ekstra tallerken frem til bordet, men giv ikke den usynlig ven mad, for det er barnets leg og forældre skal være virkeligheden.

Omkring skolestart kan der komme en opblomstring af fantasivennerne, da barnet kommer ud for et pres med miljøskifte og mindre voksenkontakt. Opblomstringen viser sig mest i form af dukker og bamser.

Ifølge en forskning, så tyder det på, at børn med fantasivenner udvikler en stærk personlighed som voksne. De får lettere ved at have empati for andre, de bliver mere bevidste om deres egen rolle og utroligt gode til at bearbejde følelser. Så man kan roligt åbne sit hjem for usynlige venner og lade barnet tænde en natlampe for bamsen.

Så blev man lige lidt klogere 😃 Jeg vil byde Victorias fantasivenner velkommen med lidt mere ro i sindet næste gang de kommer på besøg ☺️

Artiklen af børnepsykologen, hvor du kan læse mere, finder du hos Vores Børn.

 

Ønsker du at modtage en notifikation på facebook når der er nyt på bloggen – så hop over på facebook og Synes godt om siden "PigernesMor". Tak fordi du læser med!