Giveaway - Semper børnemad

Samsovning

image

Begge vores piger har som spædbørn, altid sovet i vores seng. Freja lå i en babynest imellem os, som ekstra beskyttelse. Havde jeg vidst den eksisterede da Victoria var spædbarn, så havde vi også købt en til hende. Efterhånden som de er vokset er de kommet over i en kurvevugge lige ved siden af sengen, og derefter over i en tremmeseng. Hele tiden i soveværelset hos os ☺️ Samsovning har ikke været et valg vi har taget bevidst, det har været den eneste løsning i forhold til vores bolig. Og heldigvis har det fungeret fint.

Begge vores piger har fra de var helt spæd ret hurtigt sovet igennem. De er sjældent vågnet op i løbet af natten, og har sjældent grædt om natten, og begge to stoppede ret hurtigt med at få mælk om natten.

Jeg har aldrig rigtig tænkt over hvad der kunne være årsagen. Måske fordi, når det går godt, så er der ikke noget at spekulere i ☺️

Men nu faldt jeg lige over denne her artikel fra “Vi har børn”, og måske det er forklaringen.

Jeg tænkte at kommende og nybagte forældre måske kunne bruge det ☺️
“Samsovning giver glade børn!
Samsovning giver glade og harmoniske unger – og her er lidt om hvorfor du skal sove med dine børn i smørhullet.
Samsovning er ikke længere noget vi så ofte taler om, ofte hører man mødre nærmest undskyldende, fortælle at deres børn sover i forældrenes seng. Enten noget af natten, eller måske sover de hos jer hele natten. Men det er på ingen måde noget at skamme sig over. Tværtimod.

Myten om at børn bør sove igennem, og i egen seng når de er 6 måneder vil vi med det samme gerne mane til jorden. Det passer ikke.

Harmoniskeunger.dk skriver fx:
“Dit barn er ganske simpelt ikke gearet til at sove så dybt eller så længe af gangen som et voksent menneske – dets søvn cyklusser er kortere og kommer ikke ned i nær så dyb en søvn som hos en voksen. Det vågner ofte lettere og tiere og alt dette er helt naturligt, så der er sjældent noget som helst galt med dit barn, hvis det ikke ”sover igennem”, når det er 6 måneder gammelt. Det er vores forventning om, at barnet skal have samme sovemønstre som os, der er noget galt med”

Faktisk er der en hel del fordele ved at dele seng med sin baby, og sit barn.

Roligere søvn
Fx. græder spædbørn, der sover i egen seng, 4 gange så meget, i løbet af natten, som babyer der sover med mor og far. Babyer der sover i dobbeltsengen vågner ikke så ofte, sover roligere og får en længere, mere sammenhængende søvn.

Sover baby alene i sin seng, vil det sove langt mere uroligt. Det vil vågne flere gange i løbet af natten, stikke i et skrig, fordi det er alene – skrigeriet udløser adrenalin i kroppen, og så bliver det endnu sværere at falde til ro igen.

Fysiologiske fordele
Undersøgelser viser også, at samsovning giver babyer der med mor og far, en mere stabil temperatur. Mere regelmæssig hjerterytme, og de har ikke samme tendens til at holde pauser i deres vejrtrækning, som babyer der sover for sig selv. Dette er helt normal adfærd for babyer, og ikke noget der bør skabe panik. Men det betyder dog, at babyer der sover med mor og far, altså fysiologisk set, sover sundere og mere trygt. Et kæmpe stort plus ved samsovning.

Mindsker risikoen for vuggedød
Studier viser at lande, hvor samsovning er normen, fremfor undtagelsen, har de allerfærreste tilfælde af vuggedød.
Desuden viser det sig også, at børn der sover med sine forældre, sover mere på ryg og side, som er med til at mindske riskoen for vuggedød.
Sidst viser undersøgelser, at den kuldioxid forældrene udånder, mens de sover, rent faktisk stimulerer babyens vejrtrækning.

Sundere børn
Sidst viser det faktisk, at børn, der har sovet med i dobbeltsengen, får bedre selvværd, bliver selvstændige før andre, udviser roligere adfærd i skolen, er bedre til at udvise empati og sympati for andre børn, og har færre psykiske problemer.

Så faktisk, kan du gøre dig selv og dit barn en tjeneste, ved samsovning de første leveår af dets liv.
Det betyder ikke nødvendigvis at du skal have dit barn sovende i smørhullet, fra det bliver født til det fylder 3. Men kommer det ind til dig i løbet af natten, bør du ikke sende det tilbage på værelset igen. Husk på at barnet opsøger dig, fordi det søger tryghed. Når de er helt spæde, kan det være en super god ide, at investere i en co-sleeping nest til midten af sengen, eller en vugge der kan sætte på siden af jeres seng. På den måde får du ikke ødelagt din nattesøvn, fordi du er nervøs for at lægge dig på barnet.
Det skal du huske, hvis I samsover!
Selv om samsovning på alle måder er godt og dejligt for dit barn, så er der naturligvis nogle forholdsregler, som er vigtige at huske på.

– Sørg altid for at dit barn sover på ryggen. Hvis barnet sover på maven eller siden, er risikoen for vuggedød stærk øget.

Når barnet selv kan vende sig, og gør det i søvne, må det gerne sove videre på maven eller siden.

– Sørg for at barnet ikke får det for varmt. Du kan bedst mærke om barnet har det for varmt, ved at mærke det i nakken eller på brystet. Barnet må ikke være svedigt når det sover.

Sørg for at rummet I sover i er køligt. Gerne 18-20 grader. Sørg dog altid for at barnet ikke sover i træk.

– Den bedste måde at samsove på, er ved at have barnet sovende i en sidevugge, der kan sættes på jeres seng, eller i sin egen vugge/trememseng, ved siden af jeres seng.

– Hvis barnet sover i jeres seng, er det bedst at lade det sove yderst mellem den ene af jer. Gerne i en babynest. Og sørg endelig for at barnet ikke kan falde ud.
Sørg desuden for barnet har masser af plads at sove på.

– Sørg for at barnet sover med sin egen dyne. Under jeres dyne bliver der alt for hurtigt varmt, og barnet kan overophede.

For at forebygge vuggedød, er det desuden VIGTIGT at nævne at man bør undgå rygning under graviditeten. Samt undgå barnet udsættes for passiv rygning efter fødslen. Begge dele øger risikoen for vuggedød markant.”

Godnat, og sov godt ☺️

Ønsker du at modtage en notifikation på facebook når der er nyt på bloggen – så hop over på facebook og Synes godt om siden "PigernesMor". Tak fordi du læser med!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg bliver så glad hvis du vil kommentere mit opslag

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Giveaway - Semper børnemad